PRAKTIKANT TIL PROJEKTET LESGO OM GRØN OMSTILLING
Vil du gerne arbejde med stakeholder involvering til projektet om udvikling af en effektiv, sikker og bæredygtig lagringskilde til vedvarende strøm?
LESGO er en forkortelse af Light to Store Chemical Energy in Reduced Graphene Oxide for electricity generation. Projektet arbejder med at undersøge og afprøve at få brint lagret i grafit og på den måde være en gangbar samfundsmæssig forsvarlig metode til at opnå en grøn omstilling. Til efteråret skal der afholdes og faciliteres en stakeholder workshop hvor der anvendes multicritia assesment vurdering. Dermed opnås der et såkaldt 360 perspektiv på det konkrete forslag til grøn omstilling i forhold til vedvarende strøm. Vi søger derfor en praktikant som har lyst til at prøve kræfter med denne metode og tage del i faciliteringen af stakeholderworkshoppen.
Læs mere om projektet LESGO – Udvikling og vurdering af ny teknologi til fremtidens energilagring/Power-to-X-teknologi. – Teknologirådet
DIN PROFIL OG DET FAGLIGE
Vi søger en ambitiøs og selvstændig praktikant til efterårssemesteret. Interesserer du dig for teknologi, samfund, sustainable design eller lignende og er ved at tage universitetsuddannelse. Vi forestiller os at du måske læser tek-sam, sustainable design eller en teknisk ingeniøruddannelse. Du vil indgå i et mindre team der arbejder på projektet sammen med dig. Her vil du være med til at udvikle og organisere inddragelsesprocesser, deltage i analysearbejdet samt assistere projektledere i forbindelse med udvikling og koordinering. Du vil få rig mulighed for at prøve kræfter med internationale samarbejder og lave analyser der bliver brugt. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor du inviteres til at sætte dit præg på opgaveløsningen. Vi tager vores praktikanter seriøst og vi vil udfordre dig fagligt. Du bliver en del af et dynamisk og alsidigt fagligt miljø i en organisation med engagerede kollegaer.
TEKNOLOGIRÅDET OG DET PRAKTISKE
Teknologirådet er et not for profit, selvejende og internationalt anerkendt metodehus, med ekspertise i nye politiske arbejdsformer, inddragelse og teknologi. Vores projekter fokuserer på vigtige samfundsudfordringer, såsom klimatilpasning, biodiversitet og privatlivsbeskyttelse. Vi har mere end 30 års erfaring og arbejder blandt andet med FN, EU, fonde, kommuner og regioner. Som praktikant hos os bliver du tilknyttet 1-2 projekter, en projektleder og en projektkoordinator. Det er en integreret del af dit praktikophold at arbejde hen imod din praktikrapport og vi har stort fokus på din faglige udvikling og at du år et godt og givende forløb. Praktikken er ubetalt og varer som udgangspunkt 5 måneder á 30 timer pr uge. Arbejdspladsen ligger på Arnold Nielsens Boulevard 68A, 2650 Hvidovre, fjernarbejde i et vist omfang kan være en mulighed. Ansættelsessamtaler bliver holdt løbende, så ansøg snarest muligt.
SKRIV TIL OS!
Hvis vi har vakt din interesse så send CV eller LinkedIn-profil til praktikantkoordinator Aske Palsberg på praktikant@tekno.dk. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du læse om os og vores projekter på tekno.dk, på fb og LinkedIn. Du er også velkommen til at ringe til Aske på +45 26 35 69 91. Samtaler afholdes løbende.