AI, hjerneforskning, etik og moral på tværs af verdens hjerneprojekter

Hvad er de store etiske, kulturelle og moralske spørgsmål når vi taler hjerneforskning, og teknologiudvikling? Hvad er vi fælles om, og hvor er vi uenige? Kan vi finde fælles grundlag, og hvordan kan vi inviteres og involvere mange flere til at tage del i den diskussion globalt?

Repræsenter fra Kina, Japan, Sydkorea, USA, Australien, Canada og Europa mødtes for at tage hul på ovenstående spørgsmål 19-21. maj, 2019.

Udgangspunktet var fem spørgsmål sat op i en nylig videnskabelig artikel i “Neuron”.

• Hvilke implikationer kan man forestille sig af nye måder at forstå neurologiske sygdomme, på individer, familier, grupper og hele samfund?
• Hvad er de etiske standarder for indsamling af biologisk materiale? Hvordan sammenlignes de lokalt og globalt?
• Hvad er den moralske status af de neurale systemer der er under udvikling i hjerneforskningslaboratorier verden over?
• Hvordan kan nye muligheder for at intervenere i vores fysiske hjerne påvirke vores selvbestemmelsesret?
• Kan man sige noget om hvor og hvornår man må udvikle neuroteknologiske teknologier, og hvor og hvornår de må anvendes?

Workshoppen generede mange spørgsmål, og det blev tydeligt at der er store forskellige imellem hjerneprojekterne, både hvad angår kulturel kontekst, men også fordi nogle af hjerneprojekterne endnu er i en tidlig fase, mens fx det Europæiske “Human Brain Project“, allerede har fem år på bagen.

Der skal arbejdes videre med spørgsmål og udvikling af samarbejdet på dette års globale neuroetiske møde i Daugu, Sydkorea.

Workshoppen blev organiseret i samarbejde med den Global Neuroethics Group fra International Brain Initiative (IBI), Kavli Foundation, og EUs Human Brain Project (HBP) med Fonden Teknologirådet, som her er ansvarlig for dialog med borgere og samfundsaktører.

Læs mere om workshoppen: find baggrundsmaterialet for eventet her.

Læs mere om vores arbejde i HBPs “etik og samfunds gruppe”, her og om projektet her.