Samarbejdsprojekt mellem Teknologirådet og Det Etiske Råd

Med syntesebiologi designes og konstrueres nye biologiske systemer, som ikke findes i naturen. Formålene er både at opnå ny indsigt i levende systemer og at skabe nye organismer til praktiske formål. Syntesebiologi er et stort nyt forskningsområde, som tiltrækker store offentlige og private investeringer, og der er forventninger om mange anvendelsesmuligheder. Dette giver anledning til en debat om de samfundsmæssige konsekvenser af satsningerne på syntesebiologi. Hvad er de nye etiske, sikkerhedsmæssige og sociale aspekter samt anvendelses- og udviklingspotentialet for syntesebiologi?

Syntesebiologi er en bred betegnelse, som beskriver et samarbejde mellem blandt andet molekylær biologi, modellering af biologiske processer, kemi, fysik, it og ingeniørvidenskab på celleplan. Udgangspunktet for syntesebiologi er opfattelsen, at alle biologiske processer kan analyseres som en række individuelle og funktionelle enheder, der kan beskrives, kategoriseres, ændres og sættes sammen på helt nye måder.

Et perspektiv for syntesebiologi er at kunne producere dna-enheder som enkeltdele der sættes i masseproduktion. I de syntesebiologiske teknikker ”leges der med Legoklodser” – blot er klodserne gener i stedet for plastik –, og der arbejdes på at kunne fremstille kunstige biologiske systemer. ”Klodserne” kan købes på nettet i form af genetiske og biologiske byggesten kaldt BioBricks. De er dna-sekvenser designet til at kunne indpasses i eller kombineres med levende celler for at konstruere helt nye biologiske systemer.

Gunna Christiansen, medlem af arbejdsgruppen, fortæller om, hvad syntetisk biologi er og hvilke perspektiver, der ligger i forskningen:

Syntesebiologi er endnu på et tidligt stadie og først i løbet af 15-20 år kan det vurderes om visionerne for forskningen kan blive til virkelighed. Danske forskere og virksomheder har gode muligheder for en stærk position i forhold til syntetisk biologi. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere syntesebiologien. En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet og Det Etiske Råd fastlagde i april 2011 linjer for, hvilke områder der skal sættes fokus på og hvordan.

Teknologirådet og Det Etiske Råd arbejdede i perioden april 2010 til april 2011 med et projekt om syntesebiologi. En arbejdsgruppe udformede idéer til et debatmateriale om forskningsfeltet. Denne arbejdsgruppe bestod af eksperter inden for biologi, fysik/kemi, filosofi, risikokommunikation og vidensformidling.

De etiske og samfundsmæssige perspektiver, risikovurdering og behovet for regulering

De, der beskæftiger sig med syntesebiologi, repræsenterer en række videnskabelige discipliner, offentlige og private fonde og institutioner og komplekse tværfaglige sektorsamarbejder. Virksomheder, der arbejder med syntesebiologi, forudser industriel fremstilling til brug for så forskellige sektorer som energi, afhjælpning af klimaforandringer, oprensning af kemisk forurening, tekstil- og farmaceutisk produktion.

Men syntesebiologien kan også indebære forskellige risici: Som så mange andre videnskaber kan der både forekomme utilsigtede og tilsigtede skadelige konsekvenser, som samfundet så vidt muligt bør undgå. Der er blandt andet blevet udviklet mere effektive biologiske våben, fordi forskere ønskede at konstatere, om det overhovedet kunne lade sige gøre. Det kunne det: Det var muligt at rekonstruere polio og senere at genoplive ”Den spanske syge” – influenzaen fra 1918 – som har dræbt 50 millioner mennesker kloden rundt. Hvor der er forhåbninger om, at syntesebiologien kan bruges til at kurere de værste sygdomme, er der med teknologien også mulighed for at frembringe disse. Spørgsmålet er derfor hvordan man kan forhindre udnyttelsen af syntesebiologien til skadelige formål uden urimeligt at hæmme udviklingen af syntesebiologiens gavnlige formål?

Projektidé

Med udgangspunkt i et generelt overblik over det aktuelle stade for syntesebiologi i Danmark satte Teknologirådet i samarbejde med Det Etiske Råd i april 2011 fokus på de anvendelsesmuligheder, risici og etiske spørgsmål, teknologien foranlediger, og sætte disse temaer til debat. Temaerne blev indkredset ved inddragelse af en arbejdsgruppe med viden på området, og temaerne blev fremlagt og behandlet på en workshop i januar 2011. Efterfølgende blev temaartiklerne færdiggjort, så de fremstod i en formidlingsvenlig form, så de blev målrettet en bred dansk debat om emnet. Projektet beskrev og diskuterede nogle af de perspektiver og udfordringer, som syntesebiologi indebærer, og igangsætte en debat om de samfundsmæssige konsekvenser og mulighederne for demokratisk håndtering, etisk refleksion og regulering af risici.

Debat om syntesebiologi
Eftersom syntesebiologi potentielt kan løse nogle af de store udfordringer, som vi i dag har svært ved at håndtere, kom arbejdsgruppen blandt andet frem til, at det er vigtigt, at både almindelige mennesker og fagfolk debatterer brugen af syntesebiologi med særlig henblik på anvendelsesmuligheder, forskningsprioritering, etik, demokratisk håndtering, risikovurdering og regulering.

Det endelige debatmateriale blev rettet bredt mod forskellige forskningsmiljøer, virksomheder, offentlige institutioner samt mod det politiske niveau og myndighederne, da disse instanser potentielt skal lovgive på området.

Debatmaterialet indeholdt ikke færdige vurderinger af potentialer og samfundsmæssige udfordringer for syntesebiologi. Materialet var derimod udarbejdet med henblik på at åbne en dansk debat om syntesebiologi med både positive og kritiske vinkler, som oplæg til en nuanceret debat som grundlag for kvalificerede løsningsmuligheder.

Highlights fra arbejdsgruppens debatoplæg
– Syntesebiologi befinder sig på et tidligt stadie, hvor der er mulighed for at være proaktiv på området.
– Det er vigtigt at skabe en åben og tværfaglig dialog om syntesebiologi.
– De risici der er forbundet med syntesebiologi er på nuværende stadie begrænsede.
– Det er vigtigt at arbejde med en ansvarlig forvaltning af forskning og udvikling af syntesebiologi.
– Den brede offentlighed bør løbende involveres i de etiske og værdimæssige aspekter omkring syntesebiologi.
– Alle lande skal tage del i et internationalt samarbejde, hvor syntesebiologiens potentiale og nødvendige regulering bliver et fælles anliggende.

Fakta om syntesebiologi
Syntesebiologi ligger tæt op ad traditionel bioteknologi og genteknologi og går ud på at kombinere levende celler, gener, proteiner og cellemembraner med døde elementer som elektroder, metaloverflader og nanofibre. Syntesebiologi har som perspektiver at kunne udvikle produkter inden for områder som ren energi, forureningskontrol, ny og forbedret medicin og grøn kemi.

Arbejdsgruppens sammensætning

Birger Lindberg Møller, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-Life
Gunna Christiansen, Det Etiske Råd
Maja Horst, Institut for Organisation, CBS
Jakob Vedelsby, freelancejournalist
Morten Andreasen, Det Etiske Råds Sekretariat
Steen Rasmussen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Sune Holm, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, København Universitet
Thomas Breck, Center for Risikokommunikation

Afslutning og resultat af projektet

Projektet sluttede i juni 2011 og resultatet offentliggjordes samtidig med projektets afsluttende rapport den 10. juni 2011, der findes nederst på siden.

Vil du vide mere om projektet?

Kontakt projektleder Gy Larsen på telefon +45 3345 5376 eller mail: gla@tekno.dk.

Andre ressourcer

Læs Det Etiske Råds debat om syntesebiologi d. 3. februar 2011