SinFonia – muligheder og trusler ved grøn produktion af bioplast med fluor

Det Europæiske forskningsprojekt SinFonia arbejder med en ny og mere bæredygtig metode til at producere bioplast med fluor for at imødekomme de problemer, der i stigende grad opstår i forhold til folkesundhed og miljø på grund af ophobning af mikropartikler fra materialer med fluor. Materialer med fluor anvendes bredt i en række produkter, som indgår i manges hverdag. Det gælder for eksempel non-stick pander, regntøj, elektronik, medicin, mademballage og meget andet.

 

SinFonia er funded af “Horizon 2020 research and innovation programme” under grant agreement Nr. 814418.

 

Borgere bidrager til forskning

Teknologirådet faciliterer en onlineworkshop der skal klæde borgere på til at debattere og udveksle meninger om teknologiens (materialer med fluor) potentialer og udfordringer. Workshoppen klæder borgerne på ved at lære dem om anvendelsen af fluor, og belyse forskellige perspektiver af problemstillingen. Dette giver forskergruppen mulighed for at få indblik i offentlighedens syn og holdninger, og tage stilling til hvilke vigtige hensyn der lægges op til fra borgerne.

 

Teknologirådet faciliterer borgerinddragelsen

Det er teknologirådets opgave at facilitere en onlineworkshop hvor et udsnit af befolkningen præsenteres for tre oplysende film. Vi ønsker at samle en gruppe der repræsenterer en bred del af befolkningen. Workshoppen vil foregå online, hvilket giver mulighed for at særligt geografiske afstande ikke er et problem, og at den nuværende tilstand i samfundet, der er plaget af Covid-19, ikke får betydelig indvirkning på selve processen. Borgerne vil på forhånd modtage et kort introducerende materiale, og vil også skulle udfylde korte anonyme spørgeskemaer som en del af workshoppen.

På workshoppen vil deltagerne blive delt ud i mindre grupper, hvor i sammen vil se videoerne og diskutere hvad I har lært af dem. Du vil på forhånd modtage et kort introducerende materiale og vil også skulle udfylde korte anonyme spørgeskemaer som en del af workshoppen. Der vil efterfølgende blive trukket lod blandt deltagerne om gavekort på 3 x 500kr. til Gogift.dk 

Læs mere om eventet længere nede på siden under ‘Ekstramaterialer’.

 

Du kan læse mere om det EU-projekt som denne workshop er en lille del af på deres hjemmeside: Sinfonia – SINFONIA – Synthetic biology-guided engineering of Pseudomonas putida for biofluorination (sinfoniabiotec.eu)

Kontakter