THEMIS 5.0 – Ansvarlig udvikling af kunstig intelligens
THEMIS 5.0-værktøjet skal fremme transparens og pålidelighed i udviklingen af kunstig intelligens servicer.
Brugen af værktøjer og servicer som anvender kunstig intelligens er stigende på mange fagområder, og det er vigtigt, at udviklere af kunstig intelligens gør sig grundige overvejelser om design, udvikling og ikke mindst anvendelse af de produkter, som de er ved at udvikle. Formålet med THEMIS 5.0 er at give udviklere af kunstig intelligens produkter et støtteværktøj, som kan assistere dem undervejs i deres produktudvikling, hvor øget refleksion og inddragelse af brugere kan bidrage til større forståelse af de sociotekniske kontekster påvirkning, og dermed øge niveauet af transparens og pålidelig i deres værktøjer.
Inddragelse er essentielt
Det er især vigtigt, at de mennesker som bliver pålagt at anvende kunstigt intelligenser i deres arbejde har tillid til brugen, og derfor er det vigtigt for kunstig intelligens udviklere at tage med i deres betragtninger hvilke særlige omstændigheder, som gør sig gældende for netop den potentielle brugssituation, som deres produkt kan ende i.
I THEMIS 5.0 er Teknologirådet ansvarlige for to runder af inddragelse. I den første runde vil vi inddrage stakeholdere og aktører fra tre forskellige sektorer. Det drejer sig om sundhedssektoren, nyheds- og informationssektoren samt transportsektoren. Både brugere, udviklere og udbydere af kunstige intelligens services vil blive inviteret til at samskabe kerneprincipper for det kommende THEMIS 5.0-værktøj, også eksperter inden for kunstig intelligens vil blive inddraget i denne første runde af inddragelse. I den anden runde vil vi indsnævre hvert sektor arbejdsområde til hhv. kræft, desinformation og logistik i havne. I denne anden runde vil en prototype af værktøjet blive undersøgt og testet. Efterfølgende skal THEMIS 5.0-værktøjet testes af udviklere indenfor de tre respektive sektorer.
Projektet løber fra oktober 2023 til september 2026.