Scenarieværksted
… følger tre faser: Kritik, vision og virkeliggørelse. Scenarieværkstedet baseres på scenarier for den fremtidige udvikling indenfor et område eller emne. Scenarierne er formuleret på forhånd.
På et klassisk Scenarieværksted arbejder lokale interessenter med at udvikle fælles lokale handleplaner. Emnet som behandles kan typisk have karakter af, at der er enighed om nogle overordnede målsætninger, men at det er vanskeligt at få de mange interesser til at trække i samme retning. Værkstedet skal sikre reel involvering af de forskellige interessenter og give dem indflydelse på de efterfølgende beslutningsprocesser. Deltagerne/målgruppen er berørte personer, videnspersoner og folk med indflydelse på de problematikker, der er til debat.
Scenarieværkstedet arbejder med at ”skabe fælles fodslag” ved at udvikle et fælles syn på lokale udfordringer via følgende faser
- Kritik af scenarier
- Egne visioner
- Virkeliggørelsesfase – handlingsplaner
Værkstedet slutter af med at deltagernes visioner, og deres handlingsforslag præsenteres. Input til arbejdet i et scenarieværksted er på forhånd udarbejdede scenarier, som sættes til debat blandt deltagerne. Scenarierne viser nogle yderpunkter i den mulige fremtid inden for det emne, der er sat til debat. Deltagerne/interessenterne får input og nye ideer og lærer om andres behov og vurderinger. Medejerskab udvikles i retning af fælles visioner. Deltagerne udvikler i fællesskab deres eget fremtidsbillede. Afholdelse af scenarieværksted om en lokal problemstilling øger den lokale bevågenhed og kan bidrage til en politisk beslutningsproces.
Scenarieværkstedet(herunder scenarie udarbejdelse) kan tilrettelægges af Teknologirådets i samarbejde med opdragsgiveren. Teknologirådet kan levere mødeledelse og stå for eventuelle opfølgningsmøder.
Ydelse: Scenarieværkstedet har sin styrke i forhold til lokale emner, som er præget af interessemodsætninger. Udkommet af deltagernes arbejde i scenarieværkstedet kan give et nyttigt bidrag til en efterfølgende politisk proces og eventuelt konkrete politiske beslutninger på et område. Desuden styrker scenarieværkstedsmetoden lokale interessenters oplevelse af at blive taget alvorligt og inddraget i en reel demokratisk proces. Scenarieværkstedsformen egner sig til at inddrage en gruppe af borgere/interessenter i et emne, som de har en berøring med, fx i forbindelse med ændring af planer for skoler, institutioner eller i forbindelse med trafikplanlægning, energi- og affaldsplaner eller den kommunale budgetlægning.
Resultater:
For opdragsgiver vil et scenarieværksted give et velfunderet indspil til en videre proces om et vanskeligt/dilemmafyldt emne præget af mange interessemodsætninger. Outputtet giver afstemte bud på fremtidige handlinger inden for området. Scenarieværkstedet er et velstruktureret forløb med gode muligheder for at dokumentere vidensudvikling og proces. De udarbejdede scenarier vil kunne anvendes i flere forskellige processer og er ofte formidlingsvenlige.