Artikel
Digitalisering af sundhedsvæsnet er i alles interesse, men hvem tager ansvaret?
Fremtidens sundhedsvæsen vil blandt andet byde på medicin, der er tilpasset den enkelte patients DNA og være støttet op af computersystemer der på et splitsekund kan scanne tusindvis af røntgenbilleder, stille diagnoser og forudsige mønstre i sygdomme.
Teknologi kan håndtere og sortere enorme mængder af data, som den menneskelige hjerne ikke er i stand til. Gennem digitalisering, kunstig intelligens og øget brug af sundhedsdata står vi med muligheden for at lette presset og samtidigt styrke vores sundhedsvæsen.
Der er et stort uforløst potentiale i de danske sundhedsdata, som kan bidrage til at løse flere af de problemstillinger, som det danske sundhedsvæsen står overfor. Særligt de AI-baserede løsninger kan bidrage positivt til fremtidens sundhedsvæsen i Danmark.
Det kræver dog, at teknologierne bliver anvendt og realiseret på en god måde til glæde og gavn for både sundhedspersonale, til patienter, pårørende, og alle danskere generelt.
Akut behov for fælles infrastruktur for sundhedsdata
Der er behov for politisk handling for at sikre en god og værdiskabende digitalisering af sundhedsvæsenet. Politisk er der flotte visioner om digitalisering af det danske samfund generelt. Det gælder også for sundhedsvæsenet. Der er strategier for kunstig intelligens og for cyber- og informationssikkerhed. På papiret er det fint, men virkeligheden viser, at de danske sundhedsdata er fragmenterede. Der er ganske enkelt behov for et samlet overblik over databaser, ressourcer og de mange initiativer som allerede er i gang lokalt og regionalt.
Samtidig er der mange uafklarede spørgsmål, som skal besvares. Blandt de mest presserende er, hvordan vi sikrer dataetikken og de rette strukturer, så vi kun udvikler digitale løsninger, der hvor det giver mening. Samt hvordan vi lykkes med at inddrage sundhedspersonale, patienter, pårørende og borgerne på en god måde i såvel teknologiudvikling, dataindsamling og håndtering af data. De manglede svar peger på manglen på et mellemniveau og en helt overordnet koordinering af videndeling og igangsætning af handling på området.
I Teknologirådet har vi de sidste knap 10 år arbejdet med at skabe rammerne for, hvordan der arbejdes med hjerneforskning på europæisk plan. Det er blandt andet resultaterne af vores inddragelsesprocesser i Human Brain Project, samt de løsninger og behov vi kom frem til i workshoppen ”Øget brug af kunstig intelligens på sundhedsområdet – Hvilke løsninger skal vi vælge?”. Workshoppen blev afholdt d. 31. oktober 2022, i samarbejde med Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD-projektet). Her samlede vi et bredt udsnit af aktører der arbejder med digitalisering og kunstig intelligens fra læger, forskere, fra virksomheder og interesseorganisationer. Sammen fik vi analyseret os frem til både de eksisterende behov, samt forslag til løsninger. Det er baggrunden for den analyse og de anbefalinger, vi her giver videre.
Anbefalinger til beslutningstagerne
Der er et enormt potentiale i dansk sundhedsdata og en stor villighed til at anvende det, men vi kommer aldrig til at kunne udnytte det fulde potentiale, hvis ikke der bliver taget politisk handling og skabt et fælles system. Derfor arbejder vi sammen med ADD-projektet om at afholde en politisk høring, hvor politikerne kan blive godt klædt på til at træffe langtidsholdbare løsninger.
Her er de otte vigtigste handlepunkter fra workshoppen:
- Der er brug for national koordinering af en standardiseret tværsektoriel IT-infrastruktur for indsamling og deling af sundhedsdata i realtid og på tværs af sektorer
- Private aktører skal have mulighed for sikker adgang til data gennem en smidig og sikker proces for ansøgning om adgang, så vi sikrer os at sundhedsdata ikke udnyttes, til formål som ikke harmonerer med samfundets værdier.
- Danske kunstig intelligens-løsninger skal trænes på danske data for at sikre effektivitet og brugbarhed
- Der skal sikres test-miljøer for danske start-ups, så de kan afprøve løsninger og se om de lever op til gældende lovgivning og godkendelsesprocesser.
- Der skal laves et overblik og ske en harmonisering af eksisterende initiativer og strategier som allerede findes og fungerer forskellige steder i et fragmenteret sundhedsvæsen, inklusiv fælles juridisk support og vejledning.
- Der er behov for en fælles plan for data management, som skaber tillid. En sådan plan kan tage udgangspunkt i inspiration fra tech-giganter, som allerede arbejder med data i en lignende skala
- En fremtidig infrastruktur skal designes med udgangspunkt i borgernes rettigheder, så borgeren er informeret og samtykkende om, hvem der bruger deres data og til hvilke formål. Samtykke skal ske dynamisk og borgerene skal have mere nuanceret kontrol over hvilke anvendelser, formål og aktører man vil give sin data til, og en måde at kunne trække samtykke tilbage på.
- Viden om data, anvendelse og rettigheder skal styrkes hos borgere, politikere og i samfundet generelt