Open source software

Anvendelsen af open source (software med åben kildekode) har fået sit politiske gennembrud i Europa. Såvel nationalt som på EU-plan er der ønsker om at fremme udviklingen ved at bruge open source software i den offentlige forvaltning. Tilbage i 2001 besluttede det daværende Teknologiråds bestyrelse at få foretaget en nærmere analyse af anvendeligheden af open source software i den offentlige forvaltning, herunder de økonomiske perspektiver i en omlægning til open source software. Rapporten fremlægger resultaterne af dette arbejde. Den indeholder en økonomisk analyse af open source software og analyserer endvidere anvendeligheden af open source software. Rapporten fremkommer også med en række anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan fremme brugen af open source software. Rapporten indeholder en større økonomisk analyse af perspektiverne for anvendelsen af open source software i den offentlige forvaltning i Danmark.

Spørgsmålet der blev stillet var, hvordan open source software bedst kan gennemføres, i hvilket tempo og hvilke barrierer, der er og kan komme. Projektet tog udgangspunkt i de erfaringer, der blev indsamlet om brugen af open source software. Rapporten indeholder dernæst en analyse og beskrivelse af de forskellige muligheder for at fremme open source software.

 

Nogle af de spørgsmål projektet besvarer er fx:

  • Hvor og hvordan skal en offentlig indsats for open source software sætte ind og hvilke fordele og ulemper er der ved at udnytte open source softwre i den offentlige forvaltning?
  • Hvad er erfaringerne med at integrere open source software i eksisterende IT-miljø domineret af leverandørejet software?
  • Hvor udbredt er brug af open source software i offentlig forvaltning i Danmark?
  • Hvilke barrierer er der for at udnytte Open Source?
  • Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af open source software?

 

Dette projekt er lavet dengang Teknologirådet stadig var et rådgivende organ for folketinget der tog udgangspunkt i Teknologivurdering med henblik på rådgivning af politikerne. Teknologirådet blev oprettet som en non-profit fond den 20. juni 2012 og har siden berørt mange forskellige emner ud over teknologien. 

Kontakt Teknologirådet for flere oplysninger.