“De store offentlige IT-projekters tid er først lige begyndt. Dermed har vi også kun set toppen af de problemer, projekterne risikerer at støde ind i, hvis de ikke bliver håndteret og koordineret bedre,” advarer en arbejdsgruppe under Teknologirådet.

Mange offentlige ressourcer anvendes på udvikling af omfattende IT-systemer (som fx VUE og Amanda). Den offentlige sektor investerer store summer i informationsteknologi i forventning om såvel bedre service som effektivisering. Men ofte står resultaterne ikke mål med forventningerne. Tidsfrister bliver overskredet, budgetter kan ikke holde og det færdige produkt har ikke de ønskede egenskaber.

Teknologirådets projekt om store offentlige IT-projekter analyserede baggrunden for, hvorfor disse problemer opstår og udvikle redskaber til at mindske risikoen ved store IT-projekter. Målet med projektet var, at diskutere og vurdere problemerne i forbindelse med gennemførelsen af sådanne store IT-projekter.

Rapporten “Erfaringer fra statslige IT-projekter – Hvordan gør man det bedre” kan downloades nederst på siden. Den tager udgangspunkt i arbejdsgruppens personlige erfaringer samt interviews med ca. 30 centrale aktører i fem offentlige IT-projekter: Arbejdsformidlingens Amanda-system, Undervisningsministeriets EASY-system, Told og Skats Erhvervssystemet, Økonomistyrelsens Navision Stat og Undervisningsministeriets VUE-system.

På den baggrund identificerer arbejdsgruppen en række fælles problemer og fejl i udviklingen af de fem systemer, og giver anbefalinger til, hvordan man kan undgå dem i fremtiden.

Bedre styring af offentlige it-projekter

Arbejdsgruppen offentliggjorde resultaterne af sit arbejde i en afsluttende projektrapport. Arbejdsgruppen efterlyste blandt andet holdningsændringer til styring af offentlig IT på fire punkter:

• Et skift væk fra kontrol som det primære styringsredskab og mere fokus på projektudvikling samt innovation.
• Etablering af en central beslutnings kompetence, der kan føre til en overordnet it-arkitektur.
• Bevillingssystemerne skal være bedre til at håndtere forskydninger i projektet samt horisontale samarbejder.
• Større fokus på radikale forandringsprojekter og bedre håndtering af de risici, de indebærer.

Derudover kommer rapporten med 12 konkrete anbefalinger til fremtidige IT-projekter.

Du kan hente projektrapporten eller læse et resume af rapporten i Teknologirådets magasin “Fra Rådet til Tinget” nederst på denne side.

Forhistorie
Teknologirådet undersøgte for otte år siden et antal større IT-projekter, der ikke havde levet op til de oprindelige forudsætninger, tidsmæssigt og/eller økonomisk. Teknologirådets arbejdsgruppe, ”Bonnerup-udvalget”, fremlagde rapporten ”Erfaringer fra statslige IT-projekter – hvordan gør man det bedre” med en række anbefalinger, og projektet satte sig tydelige spor. I de efterfølgende år blev der foretaget en række tiltag
for at forbedre offentlige IT-projekters performance, men der er fortsat betydelige problemer med sådanne projekter.

I lyset af de otte år, der var gået og de senere rapporter fra Rigsrevisionen og Finansministeriet nedsatte Teknologirådet i 2010 en arbejdsgruppe, som kastede et nyt blik på problemstillingerne.

Metode
Projektet gav Teknologirådet mulighed for at komme med indspark til Finansministeriets arbejdsgruppe og få indflydelse på debatten om bedre styring af offentlige it-projekter.

Teknologirådet sammensatte en arbejdsgruppe bestående af eksperter med kompetencer inden for offentlig administration, teknologi, software og integration af it-projekter.

Rådet afholdt en mindre workshop, hvor arbejdsgruppen var i dialog med relevante interessenter. På baggrund af workshoppen udformede arbejdsgruppen efterfølgende en række anbefalinger, som blev sammenskrevet i en rapport.

Arbejdsgruppen bestod af:

• Erik Bonnerup (formand)
• Annelone Jensen, fulfilmentmanager, eHuset (udpeget af Dansk Dataforening)
• Birgitte Gregersen, lektor, Aalborg Universitet
• Erik Andreasen, afdelingsdirektør, Danske Bank
• Hans Henrik Østergaard, direktør, Finansstyrelsen
• Inge Mærkedal, direktør, Forvaltningshøjskolen
• Karsten Dybvad, departementschef, Trafikministeriet
• Kim Viborg Andersen, lektor, Handelshøjskolen i København
• Kim Østrup, direktør, IBM
• Martin Toft Hansen, CSC Scandihealth (udpeget af IT-Brancheforeningen)
• Ninna Esmark, projektchef, IBM