EU Borgerpaneler – En ny udvikling af borgerinddragelse
De europæiske borgerpaneler er det næste skridt på vejen til at gøre particapatorisk demokrati en forankret del af den europæiske lovgivningsproces – hvorfor Europa Kommissionen har igangsat tre paneler, der skal adressere de problemstillinger der ligger indenfor tre separate emner – Madspild, Metavers og Uddannelsesmobilitet.
Borgere i hjertet af europæisk demokrati
Efter vores rolle som medorganisatorer på ‘Conference on the Future of Europe’ (CoFoE) er teknologirådet nu en del af det næste naturlige skridt for borgerinddragelse og participatorisk demokrati i EU: De Europæiske Borgerpaneler.
Panelerne er etableret, som følge af den store rolle den direkte involvering af europæiske borgere spillede under Conference on the Future of Europe, der kunne ikke have været en succes uden dem. Og som Ursula von der Leyen udtalte i sin state of the union-tale 14. september 2022: “Borgerpanelerne der var centrale for konferencen, vil nu blive en forankret del af EU’s demokratiske liv”.
Emnerne
Borgerpanelernes fokus er på specifikke samfundsproblemer; Madspild, metavers og uddannelsesmobilitet. Det første panel om madspild arbejder på anbefalinger til hvilke tiltag EU’s medlemsstater, aktører i fødevareindustrien, borgere og andre private og offentlige interessenter bør implementere for at reducere madspild.
Det andet panel vil arbejde med metavers. Specifikt vil borgerne arbejde med hvilke visioner, principper og tiltag der skal guide udviklingen af et favorabelt og fair metavers. Metavers er spået til at have en enorm indflydelse i vores fremtidige liv, hvorfor borgerne vil udarbejde gode vejledende principper for det.
Det tredje panels fokus er på uddannelsesmobilitet, og panelet vil arbejde på at sammensætte anbefalinger til, hvordan vi kan gøre uddannelsesmobilitet muligt for alle i Europa. Uddannelsesmobilitet skaber nemlig lige muligheder for studerende, medarbejdere, praktikanter, lærlinge, ungarbejdere og efteruddannede på tværs af Europa.
Panelerne
Hvert panel består af 150 tilfældigt udvalgte EU-borgere fra alle 27 medlemsstater, der tilsammen repræsenterer den europæiske befolknings diversitet. Borgerne er inviteret til at debattere de problemer og udfordringer, der relaterer sig til hvert emne, og komme med forslag og anbefalinger til EU eller medlemsstaterne. Baseret på deres arbejde vil borgerne udarbejde en række endelige forslag til Europa Kommissionen, som vil inddrage dem i deres overvejelser og udarbejdelse af lovgivning.
Vores rolle
Teknologirådet og konsortiet; IFOK, Deliberativa, Missions Publiques, VO Europe er medorganisatorer af panelerne, såvel som selve faciliteringen af de online og fysiske, udover møderne udarbejder konsortiet også den anvendte metodologi, udfærdiger arbejdsdokumenter til samskabelsesproduktion med henblik på flersprogede output; som udkast og endelige anbefalinger, konsortiet står også for koordinering af de mange logistiske partnere, der er involverede i det praktiske arbejde med at få de mange borgere bragt til deres arbejdssessioner i Kommissions bygningen i Bruxelles samt opsætte de online arbejdssessioner og sørge for tolke til alle sessioner. Konsortiet
Tidslinje
Fra midt december 2022 til slutningen af april 2023 vil de tre paneler, bestående af 150 tilfældigt udvalgte EU-borgere fra de 27 medlemsstater mødes og udforme anbefalinger til den lovgivende proces omkring emnerne madspild, metavers og uddannelsesmobilitet – som er nogle af de initiativer Europa Kommissionen fremlægger i deres arbejdsprogram for 2023.
Hvert panel mødes over tre arbejdssessioner, hvor de introduceres til emnet dets problemstillinger og tager beslutninger omkring, hvad der bør fokuseres på. Til sidst udarbejder borgerne konkrete forslag og anbefalinger, som Kommissionen vil have med i deres overvejelser, når de skal udvikle lovgivning og politik.
Partnere udover Teknologirådet:
Missions Publiques, Frankrig
Deliberativa, Spanien
Ifok, Tyskland
VO Europe, Belgien
Kantar Public, Australien