Prioriteringer i sundhedssystemet oktober 19, 2006 Nye teknologier og behandlingsmuligheder, en aldrende befolkning og flere med kroniske sygdomme er faktorer, som i disse år øger presset på de offentlige sundhedsudgifter. Behovet for at styre sundhedsudgifternes himmelflugt og samtidig forbedre befolkningens sundhedstilstand er en vanskelig politisk opgave, som øger opmærksomheden på prioritering indenfor sundhedssystemet.
Ny teknologi i ældreplejen september 12, 2006 Ældreplejen har de sidste 20 år gennemgået en omfattende forandringsproces med henblik på at øge effektiviteten og løfte kvaliteten. Efterhånden som mulighederne og ideerne er vokset frem, er der blevet indført teknologi i ældreplejen - og især i styringen af den. Ledelsesteknologi som, sammen med ny lovgivning, nye managementredskaber, nye uddannelsesinitiativer og nye måder at organisere omsorgsarbejdet på, skal bidrage til, at de ansvarlige myndigheder får bedre mulighed for at styre ressourceanvendelsen på ældreomsorgsområdet.
Velfærd fremover – en udfordring maj 30, 2006 Den opsamlende konference blev afholdt den 22. marts 2006 i anledning af udgivelsen af Velfærdskommissionens slutrapport, og at regeringen i foråret fremlagde sine forslag til reformer på Velfærdsområdet.
Lokalt demokrati april 12, 2006 Nytårsdag 2007 ændres Danmarkskortet - landets 275 kommuner og 14 amter bliver til 98 storkommuner og fem regioner. Større kommuner, flere opgaver og færre kommunalpolitikere pr. indbygger betyder blandt andet ændringer i vilkårene for det lokale demokrati.
Workshop om IT-sikkerhed marts 10, 2006 Onsdag den 19. april 2006 samlede Teknologirådet en breds kreds af aktører til en workshop som havde til formål at udpege og adressere de største it-sikkerhedsmæssige problemer i Danmark. Resultatet blev et idékatalog som kan bruges når Teknologirådet, Videnskabsministeriet, IT-sikkerhedspanelet og andre fremover tager nye initiativer.
Rygedebatmøder december 5, 2005 2005 var debatår om, hvordan Danmark i fremtiden sikrer røgfrie miljøer, og hvem der skal bestemme reglerne på området.
Toksikologi og Nanoteknologi november 3, 2005 Nanoteknologi fremstilles ofte som det 21. århundredes teknologi, og er teknologi med et meget stort potentiale. Nanoteknologi er derfor også et af tidens højt prioriterede forskningsområder, hvilket betyder, at der både i Danmark og på verdensplan investeres massivt i forskning og udvikling på området. De forventede positive effekter af nanoteknologi skal dog ses i lyset af teknologiens potentielle risici - et område der på nuværende tidspunkt er ringe belyst. På den baggrund efterlyses der information om nanoteknologiens miljømæssige og sundhedsmæssige effekter. Herudover er der behov for at belyse, om den nuværende lovgivning kan bruges til at regulere de risici, som nanoteknologi eventuelt kan afføde.
RFID – muligheder og risici oktober 27, 2005 RFID-tagen, de bittesmå computerchips med en indbygget radioantenne, er en af de mest hypede, men også kontroversielle teknologier, som er på vej ind i vores hverdag. RFID kan identificere enkelte genstande uden at røre ved dem og vil formentlig indgå som det centrale element i en computeriseret omverden - ”IT i alting”.
Gratis offentlig transport? Den danske bilpark er vokset med 300.000 biler de seneste ti år, alene i København er der kommet en tredjedel flere biler. Siden midt-firserne er trafikken på landsplan steget med 70 procent. De fleste vurderer at denne udvikling vil fortsætte og dermed vil også de afledte negative virkninger af den voksende trafik forstærkes.
Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor oktober 6, 2005 Den danske sundhedssektor står de kommende år overfor en række svære udfordringer. En ændret alderssammensætning i befolkningen, flere og langvarigt kronisk syge, nye sygdomsbilleder, der øger behovet for forebyggelse, udvikling i livsstilssygdomme samt udviklingen af nye behandlingsmetoder forventes at øge efterspørgslen på sundhedsydelser. Pervasive Healthcare ses af nogle som et muligt svar på sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer.