VIDEN OG DEMOKRATI er Trygfonden og Teknologirådets fælles indsats, der skal styrke demokratiet gennem øget dialog mellem forskere og offentlighed. I 2023 skal projektet både indsamle viden og eksperimentere med formidling af viden på nye måder.

VIDEN OG DEMOKRATI bygger på de nyeste undersøgelser inden for videnskabsformidling, som viser, at den såkaldte ’tankpasserformidling’ stadig trives i bedste velgående. Undersøgelserne peger på, at vi stadig bare passivt hælder mere information på folk, selvom man længe har vidst, at det ikke automatisk fører til bedre, mere oplyste beslutninger hos både befolkning og politikere.

Faktorer som værdier, social sammenhæng og følelser spiller en afgørende rolle for formidlingen, og der er derfor behov for at eksperimentere med nye måder at bringe forskernes viden i spil på. Det bliver en hjørnesten i arbejdet hos VIDEN OG DEMOKRATI.

I 2023 skal projektet både indsamle viden og eksperimentere med formidling af viden på nye måder. Målet er at skabe fundament for en flerårig indsats til gavn for forskningskommunikationen i Danmark.

Indsatspunkter i 2023:

• • Kortlægning af forskningskommunikation i Danmark (dataindsamling, litteraturstudie og interviews)
  • Udvikling af ”Lab”: Eksperimenter med nye måder at formidle forskning på
  • Netværksdannelse: workshops og seminar

Baggrund

I takt med at samfundet er blevet mere komplekst, er vi blevet mere afhængige af forskningsviden. Til daglig bruger vi computere, kører i bil og tager medicin – alt sammen aktiviteter, der er blevet muliggjort af forskningsviden, som vi mere eller mindre bevidst bruger til at leve det liv, vi ønsker. På et politisk plan er det også en udbredt opfattelse, at de bedste beslutninger bygger på den bedst tilgængelige forskningsviden, uanset om det gælder bekæmpelse af epidemier, udvikling af energisystemer eller når der tilbydes nye specialtilbud i skolerne. Og fordi vi lever i et demokrati, hvor alle borgere i princippet har indflydelse på de politiske beslutninger, er det vigtigt at forskningsviden er så let tilgængelig og anvendelig som mulig, så vi – både personligt og politisk – kan træffe de bedst mulige beslutninger.

Men når det kommer til tilgængelighed og anvendelighed af forskningsviden viser den nyeste forskning i forskningsformidling, at der i mange år har eksisteret en myte om, at oplysning og information er lig med tilgængelig og anvendelighed – at hvis blot vi putter mere viden på folk, så vil det automatisk også føre til bedre,

mere oplyste beslutninger. Det viser sig imidlertid, at videns- og uddannelsesniveau kun er én vigtig faktor blandt mange, og måske ikke engang den væsentligste, når det kommer til at erhverve sig og anvende forskningsviden. I stedet spiller faktorer som værdier, social kontekst og følelser en langt større rolle end først antaget.

Sagt med andre ord er løsningen på individuelle og kollektive problemer ikke altid mangel på viden, men mangel på effektiv formidling og anvendelse af den viden, vi allerede har. I forlængelse heraf har mere involverende og dialogiske tilgange til formidling i form af såkaldte deliberative formater vist sig at have et stort potentiale.

Udviklingsprojektet udføres af Teknologirådet i samarbejde med og finansieret af Trygfonden.