Rethink – Gentænk forskningskommunikationen

Med digitaliseringen er adgangen til information eksploderet og dialogen flyttet ud på sociale medier. Men forskningskommunikationen er ikke fuldt med. Derfor skal vi gentænke forskningskommunikationen, så den bliver mere åben, dialogbaseret og er koblet tættere på borgerne.

Den 7. februar afholdt Teknologirådet i samarbejde med Videnskabernes Selskab et seminar om forskningskommunikation. Her blev projektets forskningsresultater og anbefalinger præsenteret, og derefter deltog både deltagerpanelet og publikum i en åben debat om, hvordan vi arbejder på at styrke forskningskommunikationen i årene fremover.

 

Forskningsbaseret viden skaber løsninger på komplekse samfundsproblemer og sikrer et sundt demokrati. Det er gennem den forskningsbaserede viden, at vi sikrer et sundt demokrati, fordi folk har adgang til solid viden og ikke kun træffer beslutninger på baggrund af holdninger eller direkte misinformation. Men med digitaliseringen er adgangen til information eksploderet og dialogen flyttet ud på sociale medier, mens forskningskommunikationen ikke er fuldt med. Derfor er der brug for, at vi gentænker forskningskommunikationen, så den bliver mere åben og kobler sig tættere på borgernes situation.

Før i tiden var det relativ simpelt: En forsker fortalte om sin viden til en journalist, som så formidlede det videre i sin avis, i radioen eller på tv. Men med digitaliseringen er det blevet langt mere kompliceret. Forskning kommunikeres i dag mellem rigtig mange forskellige grupper i samfundet på et utal af forskellige platforme – døgnet rundt.

Samtidig ved vi i dag, at det ikke er nok bare at hælde viden på folk – som en tankpasser. Hver især sorterer vi i de informationer, vi modtager, ud fra følelser, holdninger og hvilken kontekst, de optræder i. Hvis vi vil løse de store udfordringer, vi står over for i dag som covid-pandemien, klimakrisen og tabet af biodiversitet, er vi derfor nødt til at gentænke de gamle modeller for forskningskommunikation.

RETHINK-projektet har til formål at gøre netop det: At analysere, hvordan forskning kommunikeres i dagens Europa, og komme med konkrete bud på, hvordan vi kan styrke forskningskommunikationen, så den bliver mere åben og tager udgangspunkt i den enkeltes borgers situation.

RETHINK-projektets skal munde ud i

  • Forskningsbaserede analyser af forskningskommunikation i Europa.
  • Konkrete anbefalinger til, hvordan politikere, forskere og medier kan styrke forskningskommunikation.
  • Læringsressourcer, der skal hjælpe til at træne åben og reflekterende kommunikation hos forskningsformidlere.

Formålet er med andre ord at hjælpe videnskabsformidlere (journalister, forskere, politikere etc.) med at højne kvaliteten i kommunikationen for på den måde at skabe et mere konstruktivt forhold mellem videnskab og samfund.

 

Organisering:

RETHINK er et EU-finansieret projekt med seks partnere fra forskellige lande. Teknologirådets rolle i projektet er at samle op på analyserne og udvikle råd og anbefalinger til, hvordan vi styrker forskningskommunikationen.

Projektet løber fra januar 2019 til marts 2022

Læs mere om organiseringen af RETHINK på projektets hjemmeside [RETHINK #scicomm – Rethink website (rethinkscicomm.eu)]

 

Rapporter og guidelines:

Alle projektets rapporter findes på REHTINK-hjemmesiden. [RETHINK – Project Deliverables]

Du kan få et overblik over forskningsrapporterne ved at læse Teknologirådet sammenfatning:

Opportunities and barriers for strengthening the quality of interaction between science and society [https://www.rethinkscicomm.eu/wp-content/uploads/2021/06/RETHINK_D5.1_Working-Paper-Taking-stock-of-science-communication-1.pdf]