Langsigtet og fleksibel klimatilpasningsplanlægning i Randers

Danmark har mange kystnære områder, hvilket medfører en risiko for stigende havstande, oversvømmelser og stormfloder som er nogle af de følger klimaforandringerne bringer. Randers Fjord er udnævnt fra Oversvømmelsesdirektivet som én ud af 14 områder, der har særlig høj risiko for skadevoldende oversvømmelse i tilfælde af stormflod. Der er udpeget en række risikoområder i Randers Kommune langs fjorden, hvilket i høj grad er mindre landsbyer bortset fra Randers by, og kommunen er derfor forpligtet til at forholde sig til de nuværende og fremtidige udfordringer med oversvømmelser.

Kommunen ønsker at arbejde fleksibelt og langsigtet med højvandsbeskyttelsen, som skal sikre kvaliteter som modulær og etapevis udbygning, kombination af løsninger, afvejning af risiko samt fleksibilitet. I den sammenhæng skal det belyses, hvordan beredskabsløsninger og midlertidig højvandsbeskyttelse kan medtænkes i planlægningen, samt hvordan en bevidst afvejning af risiko kan indarbejdes i denne planlægning. Den adaptive plan skal kunne kvalificere de kortsigtede beslutninger i Randers midtby og Byen til Vandet i lyset af de langsigtede muligheder i hele Randers Fjord. Planen skal kunne indeholde fleksibilitet i løsninger, risikotilpasset planlægning og kombination af løsninger. I dette projekt er der udelukkende blevet arbejdet med oversvømmelse fra havet. Der eksisterer en række andre kilder til oversvømmelse for Randers Fjord, men disse er ikke inkluderet i denne proces.

Tæt samarbejde

Projektet er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med fagpersoner fra Randers Kommune og Norddjurs Kommune for at sikre det bredeste udvalg af potentielle tiltag, som stemmer overens med de visioner for området de to kommuner har. På den måde har vi sikret, at klimatilpasningsplanerne i de respektive kommuner stemmer overens, og at de helhedsorienterede løsninger er kvalitetstjekket.

Hos Teknologirådet har vi anvendt en dansk-tilpasset version af det Hollandske DAPP metode (Dynamic Adaptive Policy Pathways), der er blevet tilpasset af EU projektet FRAMES (Flood Resilient Areas by Multi LayEred Safety), til at udarbejde en overordnet adaptiv plan for håndtering af højt vand i Randers Fjordområdet. DAPP metoden er udviklet til klimatilpasning under en usikker fremtid, og inkluderer de ændringer i samfundet og miljøet, som kan påvirke systemet og de beslutninger, der skal træffes for at bevare et bæredygtigt system. Projektet hedder Langsigtet og fleksibel klimatilpasningsplanlægning i Randers.

Processen er mundet ud i fem mulige strategier, der kan igangsættes for Randers Fjordområdet. Gennem en multikriterieanalyse er det blevet vurderet, hvilken strategi, der bedst muligt kan opfylde Randers’ kriterier. Multikriterieanalysen har en kvalitativ tilgang, som tager udgangspunkt i sammenligning af forskellige strategier på baggrund af multidimensionelle kriterier, hvor forskellige kriterier bliver vægtet. Efter fastlæggelsen af den mest kosteffektive og foretrukne strategi er en handleplan for udførelsen af strategien blevet sat i gang. Handleplanen er opbygget af tre tidshorisonter 2020-2040, 2040-2070 og 2070-2115. Handlingsplanen har hjulpet med at klarlægge tiltag, der er robuste og kan implementeres i den korte tidshorisont uden at forhindre den fremtidige fleksibilitet samt, hvilke langtidsinvesteringer der kan udskydes, indtil flere informationer er indhentet.

For borgerne i Randers Kommune er det essentielt, at der hurtigt igangsættes initiativer som disse, som skal kunne minimere risikoen ved oversvømmelser samt håndtere de fremtidige usikkerheder forårsaget af klimaforandringerne.

De fem strategier

Fokusset i strategi 1 er at holde vandet ude ved at lave en barrikade af arealerne langs fjorden.

Strategi 2 arbejder med lokale løsninger, og der vil modsat strategi 1 ikke være en beskyttelse af åbne arealer. Denne strategi vil starte med arbejdet omkring de eksisterende drændiger. De eksisterende drændiger optimeres ikke, men der arbejdes i stedet for at ændre arealanvendelsen på nogle landbrugsarealer for at opnå arealer, der kan tåle oversvømmelse og således udvide kapaciteten i fjorden ved en oversvømmelse. Der skal arbejdes med skræddersyede lokale løsninger i de mindre landsbyer for at reducere risikoen for oversvømmelse.

I strategi 3 er fokus på at få anlagt en stormflodsbarriere indenfor den kortest mulige tidshorisont. Det er i strategien ikke fastsat hvor beliggenheden af stormflodsbarrieren vil være. Der investeres mindst muligt i tiltag i den korte tidshorisont for at undgå at overimplementere eller overinvestere.

Overordnet beror strategi 4 på at vi skubber investeringen i stormflodsbarrieren fremad så længe som forsvarligt muligt. Det er vedtaget at stormflodsbarrieren skal etableres – det er dog usikkert hvornår. Derfor indeholder denne strategi ligeledes en række tiltag som nedsætter risikoen for oversvømmelse væsentligt inden stormflodsbarrieren, er bygget.

Strategi 5 skiller sig ud være at være den strategi hvor færrest tiltag implementeres. Strategien fokuserer udelukkende på beskyttelse af de større byer langs fjorden. Denne strategi fokuserer på byområder med de største samlinger af værdier.