I dag udgør etik et helt indgroet element i en del videnskabelige discipliner, såsom medicin og biokemi, mens etiske diskussioner i andre grene af videnskaben snarere nøjes med at knopskyde fra tid til anden. Videre varierer det meget hvem der får indflydelse når etiske spørgsmål rejses og diskuteres i forskellige miljøer. Hvor man i nogle er gode til at åbne op og inddrage berørte samfundsaktører gør man andre steder mindre for at åbne diskussioner op i bredere fora. I det store billede er det dog svært at pege på, hvor nuancerne i disse tilgange varierer. Derfor har Kavli-fonden, som arbejder på at udbrede videnskab og forståelsen for den i samfundet, sat os til at lave et overblik over tilgange til etik og borgerinddragelse inden for forskellige videnskabelige discipliner. 

Teknologirådet har i samarbejde med the Kavli Foundation publiceret en rapport der undersøger hvordan offentligheden har været involveret i etiske diskussioner og debatter om videnskabelige udviklinger, og kortlægger veje frem for hvordan inddragelse og dialog med det bredere samfund kan føre til måder at udvikle bedre videnskab og teknologier på.

Vi lever i en tid, hvor videnskabelige opdagelser og teknologisk udvikling er i stor fremdrift. Samtidig stiller politikere, samfundet og forskere i større grad spørgsmålstegn ved hvilke fordele, ulemper og risici den nye videnskab og teknologi medfører. For at adressere disse spørgsmål og bekymringer, har akademikere og udøvere inden for inddragelse af aktører på tværs af samfundet hævdet, at vi har brug for en ny tilgang til kommunikationen. En sådan tilgang bygger på en fælles refleksion, forventning og inklusion over de etiske og samfundsmæssige spørgsmål der kan opstå i forbindelse med teknologisk og videnskabelig udvikling. Omhyggeligt designede dialoger og drøftelser kan hjælpe med at afklare de spørgsmål og interesser, der står på spil, og vise mulige veje frem.

Inddragelse af det bredere samfund kan bidrage til gensidig forståelse og tillidsskabelse med borgerne.

Rapporten “The landscape of Science, Ethics and Public Engagement & their Potential for the Future” blev bestilt af den amerikanske fond Kavli og er skrevet af Teknologirådet. Rapporten giver en landskabsoversigt over eksempler og erfaringer med inddragelse på tværs af videnskabelige discipliner med fokus på emneområderne: Rekombinant DNA-teknologi, Atomkraft, Biobanker, Nanoteknologi og Kunstig Intelligens.

I rapporten erfarer vi at offentligheden har været inddraget i etiske spørgsmål på tværs af videnskabelige discipliner, og at de er villige og i stand til at engagere sig. Vi så også, at kortlægning af formål og målsætning for sådanne øvelser ikke er ligetil, men at der findes en lang række perspektiver på målene og resultatet af borgerinddragelsesaktiviteter. Rapporten viser eksempler på, hvordan inddragelse kan bidrage til gensidig forståelse og tillidsskabelse med borgerne; at det kan give borgerne mulighed for at deltage i diskussioner og derved demokratisere processor; at det kan bidrage til at udvikle videnskab og politik; og sidst, men ikke mindst, at forskerne, der engagerer sig, tager værdifuld indsigt med sig i deres eget arbejde.

Rapporten fremhæver, at:

• Inddragelse kan være et demokratisk redskab til en mere åben videnskabelig udvikling og beslutningstagning for samfundsdebat og demokratisk kontrol.
• For at inddragelse kan blive et sådant redskab, skal eksisterende magt, interesse og uligheds -strukturer, der former konteksten af videnskabelig og teknologisk udvikling og aktiviteter for inddragelse, imidlertid gøres til eksplicitte debatemner.
• Sådanne magtstrukturer kan forstås på forskellige niveauer i organisationen. Fra mikroniveauet hvor forskelle i uddannelse, og samfundsmæssig baggrund, kan influencere dialogen mellem en forsker og en borger, til magtdynamikken på makroniveau, der kan forme dialoger om retning af videnskabelig udvikling i et globalt perspektiv.

Erfaringer og spørgsmål til fremtidig udvikling

Rapporten åbner op for den kompleksitet der kan gøre sig gældende når vi inddrager borgere, samfundsgrupper, industri mm. Den viser de mange forskellige aktører, motiver og betydninger, der tillægges inddragelsesaktiviteter, og den giver eksempler på hvilken effekt og virkning inddragelsen kan have. På baggrund af dette, kom vi frem til en række spørgsmål omkring den fremtidige rolle for borgerinddragelse i videnskaben.

For fremtidig praksis ville det være vigtigt at udvikle en bredere opgørelse over offentlige inddragelsesmetoder kategoriseret i forhold til formålet for inddragelsesaktiviteten og hvilken indvirkning de skal have. Samarbejde mellem akademikere, udøvere af borger inddragelse og andre interessenter kan være et vigtigt skridt i udviklingen af ​​en sådan opgørelse. Endelig slutter rapporten af med et større spørgsmål om, hvem der skal tage ansvar for den fremtidige udvikling af inddragelsesaktiviteter der engagerer det bredere samfund. På nuværende tidspunkt kan aktiviteter beskrives som en sammenkomst af projekter og programmer med varierende grad af politisk eller finansieringsstøtte. Spørgsmålet er, hvilken type støtte og hvilke organisationer der er behov for, for at inddragelses praksisser kan få et indtag i udviklingen af videnskab og teknologi og den dertilhørende politiske diskussion.