Forvaltning af klimatilpasning i Danmark

Foto: Mogens Meyer

Danmark har sin del af de globale udfordringer på klimatilpasningsområdet

Havet og grundvandet stiger, forekomsten af monsterregn og stormflod øges og kysterne eroderer. Uanset en proaktiv klimapolitik vil disse udfordringer blive stadig mere alvorlige. Det skaber øget fokus på den måde, vi forvalter klimatilpasningen på i Danmark i forhold til grundvand, nedbør, oversvømmelse og erosion. Teknologirådet har for Danske Regioner nedsat en uafhængig ekspertarbejdsgruppe, som gennem en række temamøder, har vurderet udfordringer, dilemmaer og mulige løsningsveje til at styrke den danske klimatilpasning. Arbejdsgruppen har arbejdet med udfordringer og løsningsveje, men ikke fremtidig ansvarsfordeling. Møderne i arbejdsgruppen fandt sted i foråret og sommeren 2020. Siden da har regeringen med bred politisk opbakning igangsat arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan.

Eksperternes anbefalinger

Projektet er mundet ud i en rapport, hvor en række prioriterede anbefalinger, på baggrund af ekspertgruppens arbejde, er præsenteret. Grundlaget for udarbejdelsen af denne rapport har først og fremmest været indsatsen fra den uafhængige arbejdsgruppe. Medlemmerne af arbejdsgruppen har bidraget med deres respektive fagligheder og erfaringer i konstruktive dialoger. Teknologirådet har haft ansvar for nedsættelse af arbejdsgruppen, planlægningen af gruppens møder og for styring af arbejdets fremdrift i samarbejde med videnskabsjournalist Ebbe Sønderriis. Danske Regioner har deltaget i arbejdsgruppemøderne. Arbejdsgruppen har i løbet af perioden april- september 2020 mødtes, til en række arbejdsgruppemøder og møderne har været struktureret efter 5 temaer:

  • Strategier for langsigtet klimatilpasning og samfundsudvikling
  • Vandforvaltning og nedbrydning af siloer
  • Finansiering
  • Lovkompleksiteter
  • Anbefalinger – udfordringer, dilemmaer og løsningsveje

 

På flere af møderne har der været indlæg fra supplerende eksperter. Der har været en kort, intensiv periode til afholdelse af møder og arbejdet med at kondensere arbejdsgruppens indsats. Opgaven og tidsplanen har ikke lagt op til, at der skulle søges konsensus om en række meget detaljerede anbefalinger fra arbejdsgruppens side – ej heller at skulle bidrage med en meget omfattende gennemgang af de behandlede temaer. Arbejdsgruppen har derimod arbejdet engageret med at møde hinandens fagligheder i en fælles afsøgning af væsentlige bud på aktuelle og fremtidige udfordringer, dilemmaer og løsningsveje for klimatilpasningen i fremtiden. Arbejdsgruppen har aktivt taget del i den efterfølgende rapportformidling af disse afsøgninger og resultatet er et væsentligt fælles bud til en videre debat om emnet.