Det danske Klimaborgerting

Klimakrisen råber på løsninger, som både har folkelig og politisk forankring. Vejen går gennem inddragelse. Som en del af aftalen om klimaloven i Danmark etablerer Teknologirådet et nationalt borgerting på klimaområdet for Ministeriet for klima-, energi og forsyning. 

Et lille hundrede borgere giver anbefalinger til klimaomstillingen

Klimakrisen råber på løsninger, som både har folkelig og politisk forankring. Derfor har Folketingets aftalepartnere bag klimaloven etableret et ”Borgerting på klimaområdet”, som gennem to faser i henholdsvis efteråret 2020 og efteråret 2021 har formuleret en rig pulje af anbefalinger til især de politiske beslutningstagere i Danmark.

Teknologirådet faciliterer og har programlagt Borgertingets arbejde i begge faser. Ministeriet for klima-, energi og forsyning har det overordnede ansvar for Klimaborgertinget.

Klimaloven og Borgertingets to faser

På baggrund af aftalen om klimaloven blev Teknologirådet sent i 2019 sat i gang med at udforme et koncept for Klimaborgertinget, som metodisk har dannet baggrund for begge faser.

Politisk blev der besluttet en konceptnote, som beskriver, at det nationale borgerting ”får til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne”.

Den første fase skulle have begyndt i foråret 2020, men blev forsinket på grund af pandemien. Sommer 2020 blev det derfor besluttet at lægge Borgertinget online med en proces, der begyndte i oktober 2020 og sluttede i april 2021 med fremlæggelse af resultaterne for Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg (KEF-Udvalget) og klimaministeren.

Rapporten behandler 5 temaer (Folkeoplysning, Adfærd og inddragelse; Finansiering og afgifter; Landbrug, areal og ressourcer; Transport; Teknik i landskabet) med i alt 19 underemner.

Den anden fase begyndte i oktober 2021 og afsluttes i januar 2022 med et seminar mellem KEF-udvalget, klimaministeren og hele Borgertinget.

Rapporten vil blive offentliggjort i forbindelse med seminaret 23/1 2022. Den fokuserer på tre temaer – Bæredygtig robust energiforsyning; Bolig og byudvikling; Forbrug og adfærd – som samlet forventes at have 20 underemner.

 

Borgertingets proces i første fase


Danmarks Statistik stod for at rekruttere 99 tilfældigt udvalgte borgere, så sammensætningen så vidt muligt afspejlede befolkningen, hvad angår alder, køn, uddannelse og bopæl.

Da Borgertinget gik over til at skulle være online medførte det et frafald, hvorefter suppleanter blev kaldt ind.

Ved første weekendsamling deltog 83 borgere og ved sidste møde deltog 63.

Frafaldet blev af borgerne begrundet med dels corona, dels personlige/familiære forhold og ligger i samme størrelsesorden, som er set ved andre landes ”Citizen assemblies”.

Over to online weekendsamlinger og seks online aftensamlinger i perioden oktober 2020 til marts 2021 arbejdede Borgertinget sig fra at notere pointer og observationer i tilknytning til oplæg fra og debatter med i alt 48 eksperter, til at forfatte deres emnebeskrivelser og anbefalinger.

Til sidst stemte Borgertinget om både selve emneteksterne og hver enkelt anbefaling. Afstemningsresultaterne fremgår af rapporten.

 

Borgertingets sammensætning ved første fase ses i de følgende grafer:

Borgertingets proces i anden fase

Også i anden fase stod Danmarks Statistik for rekruttering af Borgertingets medlemmer. Der mødte 84 medlemmer op til den første weekendsamling og 76 til den anden weekendsamling, hvilket ligger i den høje ende med et ganske lille frafald, sammenlignet med internationale erfaringer.

I anden fase blev der gjort brug af både fysiske samlinger on online aftenmøder. Den første samling var et fysisk møde over en weekend, hvor Borgertinget definerede de temaer, de ville arbejde med. Det dannede grundlag for planlægning af fire online aftensamlinger, hvor ekspertoplæg og paneldebatter dannede grundlag for at undergrupper i Borgertinget kunne tage noter om pointer og anbefalinger, som de ville tage med i skrivning af deres emner. Under den sidste samling, som var et fysisk møde, skrev Borgertinget deres emnebeskrivelser og anbefalinger. Sidste fase var et længere online aftenmøde med afstemning om emnebeskrivelser og anbefalinger.

Rådgivende borgerinddragelse skaber solide løsninger

Klimaborgertinget er det første nationale borgerting nogensinde i Danmark. Dog er arbejdsmetoden og andre deliberative demokratiprocesser ikke nye i Danmark.

Teknologirådet har 30 års erfaring med denne type borgerinddragelse, som har til formål at give borgerne mulighed for at rådgive de politiske beslutningstagere. Vores erfaringer er, at borgerinddragelsen giver nogle robuste og langsigtede bud på løsninger på komplekse og ofte teknisk svære samfundsudfordringer. Borgerne er særdeles gode til at få øje på de nødvendige og samtidigt acceptable handlemuligheder.

Borgerting som metode er en videreudvikling af andre demokratimodeller kaldet mini-publics, som opstod i 1980’erne. En af de mest udbredte mini-publics er metoden Konsensuskonference, som er udviklet af Teknologirådet og sidenhen brugt mange steder internationalt.

I Danmark har Teknologirådet for både Folketing, regioner, kommuner og styrelser afholdt mere end 100 større borgerinddragelse – konsensuskonferencer, borgertopmøder, borgerhøringer, mv. – om emner som eksempelvis kystsikring, landbrug, arealanvendelse, sundhedssystemets fremtid, genteknologi, kørselsafgifter, biodiversitet, overvågningsteknologier, og meget andet.

Borgerting, konsensuskonferencen og borgertopmøderne tilhører samme kategori af de såkaldte deliberative (velovervejede, dialogbaserede) demokratiprocesser. Denne type metoderne er fremragende til at engagere borgerne i at skabe løsninger på samfundsmæssige udfordringer, som ikke er nemme at finde en vej ud af.

Med borgerinddragelse får borgerne medansvar for løsningerne, de bidrager med deres viden, uddannelser, arbejdsliv og livserfaringer, og de kan konkludere og give løsninger, som de ser et behov for og selv ville kunne leve med.

Samtidig respekterer metoderne det repræsentative demokrati ved, at de endelige beslutninger selvfølgelig forbliver hos vores folkevalgte politikere.

Kontakter