Borgertinget

september 1, 2020

99 borgere giver løsninger til klimaomstillingen
Klimakrisen råber på løsninger, som både har folkelig og politisk forankring. Klimakrisen er også påtrængende -vi har ikke tid til at vente med at gå i gang og alle samfundets aktører kommer til at arbejde hårdt de næste mange årtier.

Klimaloven
Med klimaloven følger et nationalt borgerting og 99 tilfældigt udvalgte borgere er nu inviteret til at arbejde i dybden med løsninger på klimaudfordringerne og give anbefalinger til de ansvarlige folketingspolitikere. Fonden Teknologirådet samarbejder med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om klimaborgertinget.

Borgersamlingens proces
Over tre weekendsamlinger i efteråret 2020 skal de 99 helt forskellige og tilfældigt udvalgte borgere, unge og gamle, mænd og kvinder, velstillede og mindrebemidlede, by- og landboere, sammen blive klogere på de komplekse klimadilemmaer. Borgertinget får hjælp af en lang række eksperter undervejs, og i oktober er de klar med deres anbefalinger til Dan Jørgen og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Teknologirådet har i slutningen af 2019 udarbejdet konceptet for borgertinget, og står i 2020 for at lave program for og facilitere efterårets borgersamlinger.

Vilkår for processen
Der er naturligvis udfordringer for afviklingen af det helt ideelle borgerting. Det gælder bl.a. timingen for at koble sig på det hurtigkørende klimatog samt tid og ressourcer til planlægning og afvikling. Ministeriet og Teknologirådet igangsætter imidlertid et klimaborgerting som er tilpasset de vilkår, som COVID-19 byder os og skaber en ny og spændende ramme for at et repræsentativt udsnit af befolkningen kan give input til klimahandleplaner og den grønne omstilling.

Erfaring med borgerinddragelse
Det er vores erfaring fra 30 års arbejde med den form for borgerinddragelse, at den giver nogle robuste og langsigtede bud på løsninger også af svære samfundsudfordringer.

Klimaborgertinget er det første nationale borgerting nogensinde i Danmark. Dog er arbejdsmetoden og andre deliberative demokratiprocesser ikke nye i Danmark. Borgerting som metode er en videreudvikling af andre demokratimodeller kaldet mini-publics, som opstod i 1980’erne. En af de mest udbredte mini-publics er metoden Konsensuskonference, som er udviklet af Teknologirådet og sidenhen brugt mange steder internationalt.

I Danmark har Teknologirådet for både Folketing, regioner og styrelser afholdt massevis af konsensuskonferencer og borgertopmøder om alt fra kystsikring, landbrug, sundhed, genteknologi til kørselsafgifter. Borgerting, konsensuskonference og borgertopmøder tilhører samme kategori af de såkaldte deliberative demokratiprocesser. Metoderne er rigtig gode til at engagere borgerne i at lave løsninger på samfundsmæssige udfordringer, som ikke er nemme at finde en vej ud af. Med borgerinddragelse får borgerne medansvar for løsningerne samtidig med, at de endelige beslutninger selvfølgelig forbliver hos vores folkevalgte politikere.

OECDs studie om deliberative demokratiprocesser (https://www.oecd.org)
Ministeriets side om borgertinget: https://kefm.dk/borgertinget