Konsensuskonference

Med borgernes synspunkter, kan politikerne have større tillid til, at lave bevidste ændringer med opbakning fra offentligheden. Det åbner for en større gennemsigtighed i beslutningsprocessen og bæredygtige løsninger, der holder på lang sigt.  

 Formålet med en konsensuskonference er at berige og udvikle en kvalificeret debat omkring en konkret problematik der har indvirkning på samfundet. Ved at samle en mindre gruppe borgere, give dem indsigt i aktuel viden fra eksperter på området omkring den problematik der skal debatteres skabes grundlag for at finde frem til en konkret agenda for hvor der bør sættes ind.  

 Borgerpanelet består af 10-30 tilfældigt udvalgte borgere der repræsenterer et udsnit af befolkningen. De giver deres syn på et specifikt teknologisk problem eller et problematisk område. Panelet debatterer, konsulterer eksperter og formulere til sidst anbefalinger hen over en 3-4 dage lang konference.  

Formål:  
Konsensuskonferencen har til formål at give borgerne en meningsfuld mulighed for at påvirke politiske beslutninger og vurdere samfundsrelevante problemstillinger. Det er også blevet brugt til sociale eksperimenter, forskningsprojekter og som et middel til at fremme social bevidsthed og offentlig debat.  

Et godt konferenceemne er: 

• af aktuel interesse 
• kræver tilgængelig ekspertviden 
• er muligt at afgrænse 
• involverer konflikter  
• indeholder spørgsmål og problemstillinger ift. ansøgninger og regulering. 

Direkte resultat

Som resultat af diskussionerne opnås konsensus om konkrete aspekter af problemstillingen. Det udmøntes i anbefalinger, præsenteret i det endelige dokument, offentliggjort og sendt til alle konferencedeltagere, parlamentsmedlemmer, interessenter og andre vigtige beslutningstagere på området
 

Indirekte resultater 

Anbefalingerne fra konsensuskonferencen giver et klart og vigtigt input til debatten om emnet og skaber en ny forståelse. Resultaterne giver beslutningstagere en rig kilde til samfunds relevant evidens/viden om et specifikt emne, som kan indgå i beslutningsprocessen for at skabe politikker eller projekter, som resonerer med samfundets behov og derfor er mere legitime og bæredygtige. Hvis man bruger denne form for borgerinddragelse i de tidligere stadier i politik- og programudvikling har stort potentiale for at reducere kontroverser omkring omstridte forskning- og teknologiudvikling.