Borgerinddragelse
Vi inddrager flere stemmer i samfundets udvikling
Vi har mere end 30 års erfaring med at udføre og udvikle borgerinddragelsesprocesser. Vi involverer os i projekter og programmer, som handler om at bevæge samfundet og finde løsninger på komplekse samfundsmæssige udfordringer, inddrager vi flest muligt i arbejdet. Både interessegrupper, eksperter og andre interessenter. Men ikke mindst borgerne er vigtige at tage med på råd, når der træffes politiske beslutninger eller laves planer.
Nogle borgere er organiseret i netværk, foreninger og politiske grupperinger. Men mange er ikke, og vi er forpligtet til at involvere de mange, som ikke allerede har et talerør eller en platform.
Det er vores erfaring, at det skaber gode og robuste løsninger, når man tager inddragelse af samfundets mange aktører alvorligt. Når vi involverer en mangfoldig gruppe af borgere og interessenter i en struktureret og faciliteret proces, bliver aktørerne både klogere på deres egne og hinandens holdninger. Det øger muligheden for at finde nye, fælles og langsigtede løsninger på politiske problemstillinger.
Borgerinddragelse
Vi arbejder for, at borgerne får indflydelse på politiske beslutningsprocesser og udviklingen af løsninger på aktuelle samfundsproblemer. Vi tilrettelægger processer, som giver borgere en lige og fair mulighed for at blive informeret, konsulteret og aktivt involveret i samfundsudviklingen.
Teknologirådet følger OECD’s principper for god deliberativ borgerinddragelse. OECD har samlet og analyseret hundredvis af cases fra hele verden og udarbejdet en guide med principper for god praksis. I Teknologirådet arbejder vi også med andre former for borgerinddragelse, ud over de deliberative demokratiprocesser, eller mini-publics som de også kaldes i det faglige miljø. Derfor har vi udarbejdet 5 principper for borgerinddragelse, som favner alle vores inddragelsesprocesser bredt set.
En del af dogmerne fra OECD er derfor reflekteret i Teknologirådets principper, men de to sæt principper adskiller sig dog også på nogle områder. Teknologirådet arbejder med princippet om ’diversitet’ og ikke ’repræsentativitet’, da vores erfaring er, at vi kan tilstræbe at samle et repræsentativt udsnit af en befolkning, men i den virkelige verden bliver det aldrig 100% repræsentativt. Der vil stadig være en tendens til, at nogle grupper aldrig svarer på den første invitation, ligesom der også typisk er et mønster i, hvem det er som falder fra, hvis processen bliver for lang og krævende. Et andet eksempel er ’tid’, hvor vi har helt samme erfaring som OECD, nemlig at gode inddragelsesprocesser kræver tid til fordybelse, dialog og viden. Men da vi laver mange former for forløb, vil vi ikke opstille et princip om et minimum timeantal.
Disse fem principper ligger til grund for vores arbejde med et bredt felt af emner og metoder som Danmarks største kompetence center for borger- og aktørinddragelse.
1) Forankring – mandat
Det skal stå klart fra starten af inddragelsesprocessen, hvad borgerne og aktørerne kan forvente, at input vil blive brugt til, og hvad formålet med inddragelsen er. Det er afklaret, hvem modtagerne af resultaterne er, og hvordan der bliver arbejdet videre med materialet. Der er helst en aftale om forankring blandt ansvarlige politikere. Dermed er ejerskabet placeret hos dem, som skal gøre brug af resultaterne, og borgernes mandat er afklaret, idet de har fået en klart formuleret opgave.
2) Situationsbestemt – metodevalg
Vi har et stort katalog af metoder som vi arbejder med. Vi udvælger og tilpasser altid vores metoder nøje til det enkelte projekt og ønskede resultat. Metodevalget sker i dialog med samarbejdsparter, som skal bruge resultaterne, og tilpasningen tager hensyn til formål, lokal kontekst og tilgængelige ressourcer. På den måde bliver metoden bestemt af den situation og bredere proces, som borgerinddragelsen er en del af.
3) Diversitet – deltagere
Vi sikrer, at sammensætningen af de deltagende borgere er velovervejet og bevidst. Generelt tilstræber vi, at involverede borgere afspejler befolkningen, hvad angår køn, alder og uddannelsesbaggrund. Ved at arbejde med en bred gruppe af borgere, sikres flere perspektiver på emner og dermed det bedst mulige og mest legitime resultat. I nogle metoder er der krav om repræsentativitet eller tilfældig udvælgelse. I andre processer kan det være væsentligt at sikre balance i de repræsenterede interesser. En størst mulig forskellighed i deltagergruppen giver de mest brugbare resultater.
4) Informeret– grundlag
Vi sikrer, at borgernes tager stilling på et oplyst grundlag. Det er væsentligt, at de involverede borgere er klædt på og har fået fælles viden om emnefeltet. Oplysning kan ske gennem informationsmateriale, dialog eller gennem en træningsproces. Vi er garanter for, at borgerne får flere forskellige typer af information både fagligt og holdningsmæssigt. Velvalgt information sikrer en fælles, bred og nuanceret viden blandt deltagerne.
5) Struktur -dialog
Vores inddragelsesprocesser foregår som en struktureret og veltilrettelagt dialog. En sådan deliberation skaber de bedste rammer for refleksion og velovervejede beslutninger. Processen kan være styret af en facilitator, eller den kan være designet som et selvstyrende forløb. Det afgørende er, at der er struktur og sammenhæng mellem formål, emne og proces. Ofte gør vi brug af skabeloner, der skal udfyldes, eller andre systematiserede måder at opsamle svar og resultater.
Gennemtænkte og forankrede processer – Hver gang
Med 30 års erfaring mestrer vi adskillige metoder. Nogle af vores mest brugte er konsensuskonferencen, borgertopmødet, dialogmødet og scenarieværkstedet. Flere af dem har vi udviklet selv. Det er vores erfaring, at veltilrettelagte borgerinddragelsesprocesser styrker det politiske beslutningsgrundlag og kan medføre utrolige resultater. Det kan være demokratisk legitimitet til at flytte sommerhusområder eller ændre gammel lovgivning. Derfor gør vi os umage med at trække på vores erfaring, genbruge, udvikle og kombinere vores metoder, så de får det rigtige snit hver gang.
Online inddragelse
Ofte giver det mening at kombinere fysiske møder med digitale metoder. Vi har udviklet online-værktøjet EngageSuite, som kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Den digitale platform kombinerer samtale, informationsmateriale og borgernes individuelle svar for mindre grupper af borgere. Skal det være 100% digitalt laver vi også gennemtænkte processer. (Se mere)
Internationalt udsyn
Teknologirådet er internationalt anerkendt for sit arbejde og indgår i netværk med de fremmeste aktører fra hele verden indenfor borgerinddragelse.
Teknologirådet har blandt andet dannet netværket Word Wide Views Alliance. Netværket blev dannet i forbindelse med afviklingen af World Wide Views (WWViews), som er en er en metode designet til at give almindelige borgeres holdninger en plads i international politikudvikling. Den har været anvendt på komplekse problemstillinger som fx klimaforandringer eller biodiversitet.
Derudover er vi aktive medlemmer af netværket for deliberativt demokrati Democracy R&D.
De såkaldte deliberative demokratiprocesser vinder lige nu stor udbredelse internationalt. Deliberative metoder har det til fælles, at det er en struktureret og faciliteret proces, som skaber møderum, hvor borgere kan samles, samtale og udvikle informerede og velovervejede holdninger til samfundsrelevante emner. De mest udbredte modeller er eksempelvis borgerting (citizen assembly), borgertopmøde, konsensuskonference, borgerjury og de tyskudviklede plannungzeller. Men der er mange flere. Metoderne kaldes ofte mini-publics som samlebetegnelse, og Teknologirådet har udviklet og anvendt mange af dem.
Kontakt os
Teknologirådet kan blive din samarbejdspart i planlægning og afvikling af borgerinddragelse, hvad enten du ønsker hjælp og sparring til idéudvikling, systematisering, metoder eller gennemførsel af små og store events.
Kontakt seniorprojektleder Kathrine Collin Hagan, hvis du vil høre mere om vores borgerinddragelsesprocesser.
Cases