Artikel
Den nye energiaftale batter kun med borgerinddragelse

Danmarks energiforbrug skal være grønt i 2035. Der skal etableres mange flere vedvarende energianlæg frem mod 2030. Folketingets nye energiaftale får ros med på vejen for at være ambitiøs. Nu skal den realiseres. Det sker kun, hvis borgerne bliver taget med i processen.
Ny ambitiøs energiaftale skal sætte turbo på den grønne omstilling. Eksperter som Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og Hans Henrik Lindboe, som er partner i firmaet EA Energianalyse peger på, at det springende punkt er borgerinddragelse og lokalt ejerskab. Mangler det lokale medspil, er det en stopklods for den grønne omstilling.
I Teknologirådet har vi i over 30 år arbejdet med inddragelse af interessenter, borgere og politikere i dialog om store samfundsmæssige udfordringer lokalt, nationalt og internationalt. Vi oplever stor opbakning til den grønne omstilling blandt andet i vores arbejde med det nationale klimaborgerting. Men vi møder også bekymring og modstand fra borgerne lokalt, og vi ser interessemodsætningerne.
Vi skal have tempoet op
Mange kommuner har måttet skrinlægge deres planer for etablering af vedvarende energianlæg på grund af lokal modstand. Med den nye energiaftale handler det ikke længere om, hvorvidt en kommune eller region skal have vind- eller solprojekter, men i stedet om hvor mange, og hvor de skal placeres. Det tvinger kommunerne til at handle og tage en dialog med de lokale interessenter og deres borgere. Det kan være en både svær og konfliktfyldt dialog.
Spekulationerne går nu på, om borgernes indstilling til f.eks. flere landvindmøller er under forandring, fordi krigen i Ukraine har gjort os alle bevidste om, hvordan mangel på energiforsyning presser privatøkonomien. Måske er vi alle blevet mere medgørlige end før forsyningskrisen.
Det stiller vi os tvivlende overfor. Det er nok klogere ikke at hænge sin hat på den forventning.
I mange kommuner vil man møde modstand eller sagt på nydansk støde ind i NIMBY (Not In My Backyard), for selvom alle vil den grønne omstilling, skaber det bekymring, når fx solceller eller vindmøller skal etableres i lokalområdet.
Tidlig og lydhør inddragelse baner vej for konkrete lokale grønne løsninger
God borgerinddragelse handler om at tilrettelægge en proces. Det handler om en tidlig, grundig og transparent proces, hvor alle berørte aktører kommer med. Og hvor bekymring og modstand inviteres med rundt om bordet til et fælles stykke arbejde for at finde konkrete løsninger, der gavner bredt i lokalsamfundet.
I Folketingets nye aftale om et mere grønt og sikkert Danmark er det fremhævet, at den lokale opbakning til opstilling af sol- og vindenergi skal styrkes. I Teknologirådet har vi bud på, hvordan man konkret lokalt kan arbejde frem mod dette mål.
En borgerinddragelsesproces kunne eksempelvis tage udgangspunkt i disse 3 faser.
- Første fase Kommunen inviterer lokale interessenter ind til et samarbejde om lokale muligheder for at etablere grønne løsninger. Der udarbejdes et materiale, som beskriver og begrunder dette med blandt andet analyser af de tekniske og økonomiske muligheder. Mange kommuner har allerede beskrevet en del af dette i de såkaldte DK2020 klimaplaner.
- Anden fase Et bredt udsnit af lokale borgere diskuterer på denne baggrund fordele og ulemper. De udarbejder deres egne løsningsforslag og giver anbefalinger til de lokale politikere.
- Tredje fase Her fremlægges det borgerkvalificerede materiale – katalog med borgernes løsningsforslag – til diskussion med de relevante lokale politiske beslutningstagere. Politikerne er bedre rustede til at træffe lokalt forankrede grønne løsninger.