Mere natur, arealer med flere formål og bedre overordnet planlægning
De 250 udvalgte danskere, som deltog i borgertopmødet lørdag den 23. januar 2016 om anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden, gav to meget markante opfordringer til politikerne. Borgerne pegede på, at den vigtigste hovedvej for udviklingen i Danmarks areal frem mod 2050 er mere natur, mere miljø og arealer som udnyttes til flere forskellige funktioner. Den anden markante udmelding fra borgerne var, at der er behov for en bedre og mere overordnet planlægning, end det er tilfældet i dag.
Deltagerne var enige i den fremherskende politiske linje med ønsker om mere vild natur, mere miljø og større skovareal, men på spørgsmålet om landdistrikternes fremtid udtrykte borgernes en mere klar linje end politikerne: Vi skal have både udviklings- og afviklingszoner. Deltagerne mente også, at vandløb først og fremmest skal tjene naturhensyn og klimatilpasning fremfor skov- og landbrugets behov for dræning. På spørgsmålet om, hvor vindmøller skal placeres i fremtiden, svarede borgerne, at vindmøller skal anbringes i vindmølleparker og ikke spredt i det åbne land. Borgerne anbefalede desuden, at landbruget altid skal tage hensyn til natur og miljø, og at flere fritidsaktiviteter på kyststrækningerne ikke ønskes.
SE DE SAMLEDE AFSTEMNINGSRESULTATER FRA BORGERTOPMØDET HER.
Baggrunden for borgertopmødet er, at der er flere planer og ønsker til det danske areals anvendelse i fremtiden, end der er plads til. Aktuelt er der ønsker til et areal på 130 %, svarende til et Fyn ekstra. Borgertopmødets resultater indgår i den aktuelle politiske debat og som et bidrag på en folketingshøring den 7. april 2016.
7 temaer. De deltagende borgere debatterede og stemte sig igennem en række af forskellige temaer indenfor emnerne:
1. Sameksistens – hvilke aktiviteter kan fremover fungere på fælles areal?
2. Skov og landbrug
3. Natur / fritid / kyst
4. Byudvikling og bosætning på landet
5. Forskellige udviklingsveje som har betydning for arealanvendelsen
6. Hvem skal bestemme i landzonen og fritidsområder og have det primære ansvar for arealplanlægningen
7. Arealanvendelse i 2050 – prioritering
MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) åbnede borgertopmødet: ”Vi er nødt til at tale meget mere sammen om fremtidens brug af det åbne land, fordi der er så mange interesser på spil. Men det ikke nok bare at høre på eksperterne og politikerne, og det er derfor, at I er her i dag. Vi skal høre, hvad I mener. I er jo repræsentanter for danskerne. Hvad er det for beskeder I har? Hvad er det for prioriteringer I kan blive enige om i dag, som vi kan få ind som politikere og tage med i vores videre arbejde i forhold til at lave disse prioriteringer”.
Markante resultater:
Borgerne blev bedt om at tage stilling til størrelsen af landbrugets areal, 51 % ønskede et mindre landbrugsareal, mens 44 % stemte for samme størrelse. Til spørgsmålet ’Skal skovarealet være større?’ sagde – 69 % ja mod 28 % nej. Men hvor skal der så være mere skov? Primært i bynære områder og i områder med sommerhuse og fritidsaktiviteter.
To andre højaktuelle emner var fritidsaktiviteter i kystzonen og landdistrikternes fremtid: Til spørgsmålet ’Skal flere fritidsaktiviteter placeres på de åbne kyststrækninger?’: 67 % stemte nej mod 27 % ja, og til spørgsmålene om der skal indføres udviklingszoner stemte 87 % ja og om indførelse af afviklingszoner, hvor landsbyer kan nedlægges sagde 76 % også ja.
Tidligere MF Steen Gade (SF) kommenterede blandt andet den mere end 10 år lange politiske debat om udviklingen i landdistrikterne: ”Affolkning – og hvad skal man gøre? Og man kan vel sige, at alle politiske partier er gået rundt om grøden. Så siger I: Vi skal have udviklingszoner, men vi skal også have afviklingszoner. Har I hørt noget politisk parti for alvor sige det sidste?”.
Den videre proces i Folketinget den 7. april 2016
Borgertopmødets afstemningsresultater bearbejdes som oplæg til en Folketingshøring, der finder sted på Christiansborg den 7. april 2016. Repræsentanter fra alle partier indgår i et midlertidigt udvalg, der modtager resultaterne og tager del i den efterfølgende offentlige høringsdebat.
Udvalget består af:
- Anni Matthiesen, Venstre
- Christian Poll, Alternativet
- Henrik Dahl, Liberal Alliance
- Ida Auken, Radikale Venstre
- Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
- Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet
- Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten
- Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti
- Steen Gade, Socialistisk Folkeparti
Download debathæftet fra her.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN