Konklusioner på det seneste klimaborgermøde d. 31. oktober 2020

Skrevet af: Søren Gram

Staten skal tage førertrøjen på og udarbejde langsigtede spilleregler for klimatilpasning i kystområder 

Teknologirådet har i september og oktober afholdt to heldags klimaborgermøder med deltagere fra hele landet. Borgerne er udvalgt, så de ikke i forvejen er engageret i klimatilpasning, og de er blevet klædt på til debatten gennem skriftligt materiale, oplæg og film. Borgerne har diskuteret udvalgte temaer i mindre grupper og stemt om konkrete spørgsmål.  

Når borgerne stilles over for en lang række valgmuligheder mht. hvad der er vigtigst at beskytte, og hvordan, hvem og hvornår det skal gøres, så svarer et overvældende flertal, følgende; 

Kystbyernes udvikling skal overholde en samlet og langsigtet helhedsplan, der tager højde for det stigende havniveau. Der skal udarbejdes en landsplan for klimatilpasning, der udstikker retningslinjer for kommunernes indsats. 

Samme udmelding kom frem, da borgerne senere debatterede deres egen risikovillighed. Også her foretrækker de samlede helhedsløsninger fremfor lokale diger og lignende.  

Borgerne diskuterede fordele og ulemper ved tre helt forskellige strategier, når kystbyerne skal tilpasse sig til fremtidens stormfloder. De fik valget mellem:

1. Vandet skal holdes ude af alle bydele og den nuværende kystlinje bevares med alle tænkelige midler.  
2. Byens indretning og bygninger skal tilpasses havvandet – så vidt teknisk muligt -, så vandet gøres til en del af bybilledet og udnyttes til »blå natur« og rekreative områder.  
3. De områder i byen, der er mest udsat for oversvømmelser eller kysterosion skal gradvist overgå til midlertidige aktiviteter, og byudviklingen skal i stedet rettes ind i baglandet.  

Et klart flertal af borgerne prioriterer løsning 2, hvor vandet inviteres ind i byen og tænkes med i byudviklingen, og hvor vi skal lære at leve med havvandet som en del af fremtidens bybillede.  

Løsning 1, som i dag praktiseres i mange kommuner med en kortsigtet beskyttelse af de nuværende værdier, fik ingen opbakning. Løsning 2 med at tænke havet med i fremtidens byudvikling blev i øvrigt bakket op på en unge-workshop, hvor Teknologirådet stillede de unge overfor de samme valgmuligheder.  

Vi spurgte borgerne, hvem der skal tage ansvaret og bestemme i en række situationer, herunder 

1. Når det skal besluttes hvilke overordnede strategier kommunerne skal følge. 
2. Når samfundshensyn skal afvejes overfor individuelle hensyn. 
3. Når udfordringen fra havet krydser kommunegrænsen. 
4. Når der skal tages stilling til sikringsniveauet.  

Borgerne fik hver gang fem valgmuligheder: Staten, Regionen, Kommunen, Lodsejerne, Alle borgerne i kommunen. Og hver gang svarede borgerne, med et overvældende flertal;  

Det er staten, der bør påtage sig ansvaret og opgaven med at udstikke retningslinjerne. 

Vi spurgte borgerne om, hvem der bør hænge på regningen, når sommerhusområder skal beskyttes. Og vi spurgte om lodsejerne bør kompenseres, hvis et sommerhusområde opgives og ikke bliver beskyttet. I begge situationer svarer de at meget klart, at:

Det er sommerhusejernes eget problem. Mens svaret er mere blandet, når det gælder helårshuse.

Når der er tale om større klimatilpasningsprojekter centralt i kystbyerne, så mener et stort flertal af borgerne at Staten er for passiv, og bør være hovedsponsor for beskyttelse af kystbyerne.