Teknologirådet
Mandag 21. april 2014
Om Os
Links
English
Søg
Projekter Teknologidebat Høringer Nyhedsbrev Oplysning & debat Arbejdsmetoder Udgivelser Eksterne Projekter
Nyheder:

Debat om udviklingen i EU’s Human Brain Project

Innovativ tværfaglig brainstorm om droner

Ny formand og bestyrelse i Teknologirådet

Foreløbigt program for Konference om Borgerinddragelse og Nærdemokrati

Konference om Borgerinddragelse og Nærdemokrati

Teknologirådet til Folkemødet på Bornholm 2014

Europæisk privatlivsbeskyttelse kan øge IT-branchens konkurrencedygtighed

Invitation til PACITAs Summer School

Vis alle Nyheder

Debatindlæg: FOLK OG KLIMA

Hverken vælgerne i Danmark eller i resten af verden har brug for at blive overbevist om, at der bør træffes skrappe beslutninger om begrænsninger i brugen af fossilt brændstof eller udledningen af CO2. Under COP15-forhandlingerne i København i 2009 ønskede 90% af klodens borgere politisk handling straks.

I et interview forud for COP18 (Information 25-11-2012) nedlagde Klima- og Energiminister Martin Lidegaard en redningsplanke til sig selv og andre politikere til brug efter de forventeligt resultatløse forhandlinger.

Politikerne, forklarer Lidegaard, vil gerne gøre noget for at nedbringe verdens CO2-udledning. Blot er de nødt til at ”overbevise deres hjemlige regeringer, deres finansministre og ikke mindst deres vælgere” om at udslippet kan nedbringes ”uden at det går ud over økonomien”. Fremhævningen er min og den er værd at gøre. Der er nemlig intet i den viden vi har om borgernes ønsker, der tyder på at det er for deres skyld, Martin Lidegaard og hans fæller skal holde igen. Tværtimod.

Op til klimaforhandlingerne i København i 2009 skete der en mobilisering i samfundet, som er sjældent set. CNN kaldte den internationalt koordinerede Climate Action Day for ”den mest omfattende dag for politisk aktivisme i planetens historie” (jf. 350.org). 12 millioner mennesker deltog i demonstrationer verden over. Udfordringen var velkendt: den finansielle krise kørte på fuldt blus. Alligevel var demonstranternes budskab entydigt: Act now!

BORGERNES HOLDNING
Nu kan man vælge at affærdige aktivister som en marginal gruppe i samfundet. Derfor foretog Teknologirådet sammen med en stor gruppe internationale partnere en international borgerhøring om netop de spørgsmål, klimapolitikerne har til opgave at give svar på. 38 lande deltog – rige såvel som fattige - og de benyttede sig af en dansk udviklet metode for borgerinddragelse, som sikrer en oplyst debat og en bred repræsentation af samfundets grupperinger. Resultaterne pegede i den stik modsatte retning af den kortsigtede økonomiske bekymring, Lidegaard tilskriver borgerne i citatet.

I 2009 var 90% af de adspurgte borgere ”ret bekymrede” eller ”meget bekymrede” for klimaforandringerne, 88% mente man skulle holde sig på denne side af en 2 graders temperaturstigning, og 91% mente man burde handle på COP15. Langt størstedelen stillede sig altså på lige linje med FN's klimapanel og de anbefalinger de havde fremme på det tidspunkt.

Men der var også mere radikale resultater, som springer stadig mere i øjnene som tiden går. 89% af deltagerne fra de industrialiserede lande efterspurgte nemlig en politisk målsætning om at reducere CO2-udledningerne med 25-40% eller mere allerede i 2020. Og 2/3 af deltagerne fra de nye vækstøkonomier (BRIK-gruppen) krævede, at deres regeringer skulle sikre en reel sænkning under 1990-niveauet ved samme skæringspunkt. Set i lyset af IEA's nylige rapport om, at verden igen i 2012 har sat rekord i CO2-udledning betyder det, at det ikke blot går den gale vej rent objektivt. Det globale samfund er også på en kurs, der går stik imod borgernes ønsker.

I Danmark har borgernes vilje til selv at bidrage som bekendt ført til, at vi allerede nu har udbygget vores samlede solcellekapacitet til regeringens (forsigtige) målsætning for 2020. Ikke overraskende for et land, hvor 97% (!) af deltagerne i vores borgerhøring mente at en klimaaftale hastede, og 96% mente at reduktionerne skulle være markante (25-40% eller over) netop i 2020. Danskerne er en af de befolkninger i verden, som brænder mest for den grønne sag. Og de/vi er villige til at følge ordene op med handling. Det, vi mangler, er en systematisk løsning at hælde vores kræfter ind i.

ØKONOMI IKKE VIGTIGST
Det gælder også, der hvor det gør ondt. Prisen på fossile brændsler er som bekendt et nøgletal for om det i den traditionelle økonomiske tænkning kan ”betale sig” eller om det ”koster dyrt” at sætte gang i en grøn omstilling. En overgang kunne man derfor sætte sin lid til, at oliepriserne af sig selv ville stige eksplosivt efterhånden som forsyningerne løb ud. Men med tjæresandsolien, skifergas og det forestående olieeventyr i havet omkring Grønland udskyder man denne effekt, formodentlig til det er alt for sent.

Netop fordi sådanne scenarier i 2009 allerede tegnede sig forude, valgte vi at spørge borgerne rundt om på kloden, om de ville støtte op om, at man fra politisk hold højnede prisen på de fossile brændsler – med alt hvad deraf ville følge af stigende leveomkostninger - for at sikre en fordelagtig konkurrencesituation for de grønne energiteknologier. Som

Martin Lidegaard indikerer, er det et svært spørgsmål, og begejstringen for et sådant forslag var da heller ikke så overvældende, som bekymringen for situationen. Men alligevel: 64% af de industrialiserede landes deltagere var for et sådant indgreb. Danskernes opbakning var (forventeligt) en del højere (76%). Der bliver ofte taget meget vidtrækkende politiske beslutninger på baggrund af meget mindre opbakning i befolkningen, så tallene burde kunne give baggrund for politisk handling.

Så kom ikke hjem fra Qatar med en undskyldning om, at verdens borgere ikke er klar til forandring. Vælger klimaministrene at gøre noget reelt og effektivt ved klimaforandringerne, så kan I med god samvittighed bruge det argument, at befolkningerne er med jer.

Rasmus Øjvind Nielsen
Projektleder

Sidst opdateret: 05-12-2012

En ørkenvandring for et bedre klima Af: Jesper Løvenbalk Hansen 25. november 2012



Tilbage Printervenlig version Vis alle Nyheder

Rasmus Øjvind Nielsen
Projektleder
Teknologirådet
E: rn@tekno.dk
T: 3110 7522


Valid HTML 4.01!