Gendiagnostik, genetisk test på ikke kun syge, men også raske personer, kan blive en realitet i løbet af nogle få år. Med en DNA-chip kan man på kort tid tjekke voksne og fostre for alle kendte genetiske sygdomme. Man kan derfor hurtigt afgøre om et menneske er disponeret for arvelige sygdomme. Og når muligheden er der, vil den også blive efterspurgt.

Teknologien rejser to væsentlige problemstillinger om individets interesser overfor fællesskabets:

• Hvordan skal man håndtere den viden/information, som gendiagnostikken giver det enkelte menneske, dennes familie og samfundet som sådan – hvem skal informere, skal der opbygges registre, hvem må bruge informationer?
• Hvordan skal man prioritere brug af gendiagnostik indenfor sundhedsvæsenet? Skal alle, eller kun de, der forventes at være genetisk disponerede have adgang til test? Skal man kun tilbyde test på gener, hvor der også er en behandling? Skal raske betale for gentest?

Der er behov for en bred, offentlig debat om disse spørgsmål på et tidspunkt, hvor offentligheden stadig har mulighed for at påvirke udviklingen.

Teknologirådet afholdt derfor en konsensuskonference den den 31. maj til den 3. juni 2002 om gentestning på Christiansborg. Projektet skulle belyse, hvad befolkningen mener om genetisk rådgivning om sygdomme og nationale registre for sådanne udredninger.

På konferencen stillede et panel af 16 tilfældigt udvalgte borgere spørgsmål til en række eksperter med ekspertise inden for genteknologi og andre relevante områder. På den baggrund udarbejdede de et dokument med deres anbefalinger til den fremtidige politik på området. Dokumentet blev præsenteret på konferencens sidste dag for udvalgte politikere og pressen.

Konsensuskonferencen er en unik metode, der er udviklet i og af Teknologirådet. Det er en internationalt kendt teknologivurderingsmetode, der er blevet eksporteret til flere lande.